Natur
I dag er der grønne frøer i hvert vandhul eller dam på Strynø.
Disse kvækker livligt både nat og dag. Det lyder som gøgens kukken, eller som når man puster i en tom flaske.
De grønne frøer spiser alt, der er levende, som de kan sluge, hvilket vil sige, også andre frøer.
De kan fanges inde i Strynø By, samt overfor Trylleskoven og ved dammen på Brovejen. Sidstnævnte var oprindeligt et vandingshul til kreaturer. Her findes også vandsalamander.
Der er i alt kun 8-9 bestande på ca. 2000 dyr i Danmark.
Alle padder er fredet i Danmark, så hvis de fanges, skal de sættes ud igen!
Strynø Kalv
Denne er 45 ha. og privatejet. Den ligger vest for Strynø.
Strynø Kalv var fast beboet indtil 1969.
En nordlige del af øen er fredet for at bevare klokkefrøen og er et fuglereservat.
Man kan komme til øen i egen båd, eller gennem Øhavets Smakkecenter på Strynø.
Der var en cementmole indtil i midt 1960érne. Denne blev brugt til udskibning af landbrugsvarer fra øens landbrugsejendomme som eneste anløbsbro.
I dag det meste af øen i naturtilstand, med nogen husdyrgræsning.
Fuglereservater
Der er flere områder i Det Sydfynske Øhav som er ynglefuglereservater.
Disse områder er der færdselsforbud i yngletiden, oftest fra 1. marts – 15. juli.
Dette gælder for den nordlige del af Strynø Kalv.
Pga. det rige fugleliv er Det Sydfynske Øhav udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde, i henhold til såvel EU – fuglebeskyttelsesdirektivet som Ramsar – konventionen.
Tilbage i 1996 blev det Sydfynske Øhav af Miljø- og Energiministeriet udlagt som vildtreservat.
Dette betyder jagtforbud og færdselsreguleringer på mange af de steder, hvor fuglene søger føde eller yngler.
Dette skyldes, at man ikke må forstyrre yngle fuglende, og det er forbudt at færdes tættere end 50 m. i disse områder.
Danmark har dermed en forpligtelse til at passe på naturområdet, samt til at beskytte områdets fugleliv.
Der er især rig mulighed for at se kystfugle i Det Sydfynske Øhav.
Der skelnes mellem de ynglende- og rastende kystfugle.
Rastende fugle
Året rundt er der mange tusind fugle i Det Sydfynske Øhav.
Disse raster eller skifter fjerdragt. Man skal tage hensyn til dem og forstyrre mindst muligt.
Ynglende fugle
I foråret er der et stort antal ynglende fugle.
Det kan være terner, som yngler tæt i kolonier helt nede på jorden.
Disse er ikke nemme at se, skal man passe på ikke at træde på dem.
HUSK de voksne fugle tør ikke nærme sig reden hvis der er fremmede, og hvis det er køligt er der risiko for at ungerne dør af kulde, og omvendt er det varmt, kan de dø af tørst og varme.
En anden risiko er at mågerne får øje på rederne med unger, og æder dem.
I det høje græs lægger edderfugle grønne æg og grågåsen helt hvide æg.
Disse fugle skal passe på at mågerne ser de blottede æg, for så spiser de dem. Derfor er det en god idé at dække æggene til med græs eller dun.
Forældrene finder dem igen.
Udover fugle er der bla. hare og rådyr.
På Strynø er der flg. afgrøder:
hvede, rug, raps, byg, havre og ærter.
Strandmalurt
Ved Strynø Mølle vokser der strandmalurt.
Dette er en grå-grøn kraftig duftende plante, som kan bruges til kryddersnaps.
Historie
Øen er en langstrakt bakke.
Den fik sin nuværende afgrænsning ved landsænkningen gennem de sidste 5-6000 år.
Der findes kun få spor af beboelse efter den yngre stenalder afslutning, og først efter senmiddelalderen blev øen igen beboet.
Dengang var der ingen adgang til gavntræ eller brændsel, samt andre nødvendigheder på Strynø.
Men med mere udviklede landbrug og fiskeri, blev det igen realistisk at bo på Strynø.
Strynø er nævnt i Kong Valdemars Jordebog som Stryn, og da den var under kronen uden faste beboere, blev den anvendt til opdrætning af heste.
Strynø By er anlagt på øens højeste punkt.
Tilbage i 1588 var der 30 gårde på øen, og i 1750 var antallet vokset til 50 fæstegårde.
Det var formentlig befolkningens udnyttelse af ålegræs fra omkring 1600, der gjorde det muligt at drive landbruget mere intensivt.
Grevskabets Langeland købte i omkring 1750 Strynø og Strynø Kalv.
På det tidspunkt var der fæstegårdene på 15-20 tønder land, ca. 10 husmandssteder og fiskerhuse.
På det tidspunkt lå gårdene så tæt, at man kunne hoppe fra gård til gård ad tagryggen.
Da stavnsbåndet blev indført i 1788 lå alle gårdene der hvor Strynø By ligger i dag.
Fra 1810 skete der en forandring, og man flyttede gårdene ud på markerne.
I 1805 kom de Strynø og Strynø Kalv igen under Kronen.
Den voksende befolkning etablerede sig som husmænd, bla. på ledige grundestykker i og rundt om Strynø By.
Ved udskiftningen – nyfordelingen af landbrugsjorden, som startede i 1810, anvendte man en blandet stjerne- og blokudskiftning til hhv. de større og de mindre gårde.
Fra Strynø By udgik stjerneudskiftningen og optog det meste af øens midterste del.
Blokudskiftningen blev udlagt omkring 2 parallelle veje i nord og syd.
På den nordvestligste del af Strynø fik de 21 husmænd med jord deres lodder.
Husene i Strynø By stammer overvejende fra 1860 til 1910.
Det var først sømænd, siden skippere og fiskere der etablerede sig efter gårdenes udflytning.
I omkring år 1900 boede der ca. 800 beboere på Strynø.
Det var mange til fhv. lidt jord. Strynø boerne gødede med tang, og fik derfor et højt udbytte af jorden.
Mange af beboerne var dog også til søs, da Strynø havde en udpræget søfartstradition.
Med tiden fik de unge dog svært ved at finde arbejde på øen, og en del drog derfor til Ærø, for at arbejde med hjemmehørende skibe derovre.
Smakkejoller
En smakkejolle er *bare* en jolle med sejl.
Disse joller var før i tiden et populært fartøj omkring i det Sydfynske Øhav.
Husmandsvejen
På denne vej slog husmændene sig ned i forbindelse med udskiftningen.
Stien fører helt ud til vestkysten af Strynø, og herfra er der udsigt til de små holme Vogterholm og Bondeholm.
I gamle dage blev der avlet græs til hø og dyr kom herud til sommerafgræsning.
I stranddiget ud til havet (forland) lidt nord for Strynø Mølle kan se konturerne af højryggede agre. Dette var almindeligt tilbage i ca. 1800.
Disse marker blev pløjet sammen til højbede med ca. 12 m. imellem hver top.
Stranddigerne er kommet til senere, for at beskytte markerne mod oversvømmelse.
Alle 5 var på tur.
Eskild, Viggo, Alfred, Anders og jeg overnattede på Langeland, og var derfor klar til en dagstur til Strynø.
Vi tog færgen fra Rudkøbing Havn på Langeland i Påsken 2021.
Færgeturen varede ca. en halv time. Og overfartens mission var at finde øpas stemplet.
Vi startede med at køre fra havnen og op på midten af øen til Strynø By.
Vi tog en stille tur rundt i byen for at se hvad den bød på!
Købmanden havde åbent, og foran den stod majstangen / træet.
Vi kørte ud af byen og ned sydpå af Søndrevej. Først ud forbi Sønderly Kursus- og feriested.
På markerne helt i syd sad der massere af fugle på marken, altså virkelig mange tusinde! (se foto)
Vi kørte helt ud vestpå af Søndrevej. Her kunne man parkerer, samt der var en bænk og en lille badebro.
Her holdt vi en kort spisepause, med udsigten til svaner og Strynø Kalv.
Herfra kunne vi også se den fine mølle lidt nordpå af kysten.
Vi kørte tilbage mod byen og tog Ringvej, vest om Strynø By, og hen til Møllevejen, for at køre helt ud til Strynø Mølle.
Ved møllen er der flere sæt borde og stole, samt en bred bro, hvor der kan fiskes fra.
Desværre er det privatområde omkring møllen, så man kan ikke komme helt tæt på.
Udfor møllen er det muligt at fiske, der lå ihvertfald udstyr til det.
Mit på møllebroen står et skur på stolper, som efter sigende er til pakker og varer, som skal til Strynø Kalv.
Vi kørte tilbage mod byen og drejede ned til venstre af Nørrevej.
På hjørnet her ligger Strynø Skole. En virkelig flot og fhv. nyrenoveret bygning.
Her holder børneinstitutionen og arkivet også til.
Huset er også Strynøs Kulturhus.
Her er en fin fodboldbane, bordtennis bord og en flot have med fine farvede fuglekasser.
Vi gjorde et lang hold, da solen skinnede og spillede en lang fodboldkamp.
Overfor ligger Strynø Gl. Mejeri – et spisested.
Efter den intense fodboldkamp kørte vi mere nordpå.
Vi kom forbi en anden fodboldbane, som var græsbaner.
Vi kørte helt ud på nordspidsen af Strynø og tilbage og en lille tur østpå af Korsvejen, inden vi kørte tilbage til Strynø By.
Vi parkerede bilen på Fredensgade, helt op til markerne.
Herfra tog vi Kærlighedsstien ind i Strynø By. Vi gik til højre og hen forbi Genforeningsstenen og til Strynø Kirke.
Lige udenfor kirkegården er det fineste gule bindingsværkshus, og i midten af pladsen et kæmpe træ. Dette sted må være så smukt om sommeren, hvor træet og alle de andre grønne ting er sprunget ud.
Herfra gik vi hen til Købmanden, hvor Majstangen er foran, med en fin rund bænk omkring.
Til højre for Købmanden er der en bytte- / genbrugscentral, samt vaske mulighed.
Vi fortsatte videre rundt i byen, som har mange flotte og velholdte huse.
Det var herefter tid til at vende tilbage til havnen for at få færgen tilbage til Langeland.
På vejen derned er der placeret et par fine bænke, hvor der bla. stod: Alfreds bænk på den ene – det faldt i god jord hos vores Alfred 😉
Da vi kom til havnen nåede vi lige at se det fine hus på spidsen af havnens vej.
På vejen derud, stod alle de cykler der er til udleje fine og klar til brug.
Strynø var bestemt et besøg værd – sikke en fin landsby!