Svaneke /

Svaneke er en malerisk havneby på Bornholms østlige kyst.
Byen, der har en befolkning på 1.091 indbyggere (2024), er en af Danmarks mindste købstæder.

Historie/

Svaneke nævnes som købstad i slutningen af det 15. århundrede, og dens privilegier blev fornyet i 1555.
Selvom meget af byens tidlige historie er ukendt, blev næsten halvdelen af byen ødelagt i en brand i 1610. Da svenske soldater under ledelse af Carl Gustaf Wrangel gik i land nord for Nexø i 1645, gjorde en gruppe unge svanekeboere modstand, ledet af rådmandssønnen Albret Wolfsen, som desværre blev dræbt. Han blev senere begravet i våbenhuset i Svaneke Kirke. I 1658 talte byen 70 borgere.

Svanekes havn har altid spillet en central rolle i byens økonomi og udvikling.
I begyndelsen af det 19. århundrede var havnen imidlertid næsten ødelagt på grund af manglende vedligeholdelse. Jeppe Holst, en lokal købmand, tog initiativ til at anlægge en ny havn omkring 1810, hvilket resulterede i en dybere og mere funktionel havn. Gennem det 19. århundrede blev havnen løbende forbedret og uddybet, men i 1872 blev den alvorligt beskadiget af en stormflod, hvilket førte til yderligere ombygning og udvidelse. Efter de seneste renoveringer stod havnen færdig i 1877, og den har siden været en vigtig faktor i byens maritime liv.

Økonomisk og industriel udvikling/

I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede oplevede Svaneke en opblomstring inden for industri og håndværk.
Byen havde flere industrielle anlæg, herunder et savværk, et dampspinderi, bådebyggerier, garverier og ikke mindst flere silderøgerier, der gjorde byen berømt. Sildefiskeriet og røgerierne var en hjørnesten i Svanekes økonomi, og denne tradition fortsætter den dag i dag.

I folketællingen fra 1890 blev byens erhvervsstruktur klart afspejlet: 443 personer arbejdede inden for håndværk og industri, 199 inden for handel, og 202 levede af fiskeri. Svaneke havde en stærk maritim tradition, og fiskeri var en vigtig indtægtskilde for mange familier. Ved århundredeskiftet var indbyggertallet steget til 1.295, og byen havde udviklet sig til et vigtigt handels- og håndværkscenter på Bornholm.