Tunø

Tunø Røgeri
Adresse: Tunø Hovedgade 1D. Tunø
Link

Røgeriet ligger ved havnen.
Det er en markant bygning tegnet af MAA Erik Einar Holm.
Den er i sommermånederne er fiskebutik og restaurant.
I de store traditionelle brændefyrede ovne røges der fisk på træsorten rødel, der er fældet i Tunø Mose.
Uden for sæsonen udnyttes ovnene til produktion af røgsalt som eksporteres til bla. Tyskland og Italien.

Tunø Kro
Adresse: Tunø Hovedgade 20. Tunø
Link

Mejeriet Tunø
Adresse: Tunø Hovedgade 4. Tunø
Link

Stalden Minigolf
Her kan man købe diverse fastfood mad, is, slik og drikkevarer.
Link

Grønsagsboder
Skråt overfor *Det gamle mejeri* står der nogen grønsagsboder.
Link

Boder
Langs vejene kan der ofte købes grøntsager og frugt fra boder.

Tunø Købmandsgården
Adresse: Tunø Hovedgade 33, Tunø
Link

I dag er Tunø Købmandsgård er en dagligvarebutik med tilhørende cafe.
Udover dagligvarer har vi apoteksudsalg fra Odder Apotek, benzin, olie, gas, posthus og GLS-pakkeshop.

Tunø Købmandsgård åbnede i 1897 som en lokal brugsforening.
I januar 1990 blev brugsen lukket, og en gruppe af tunboer og sommerhusejere åbnede i 1985 *Tunø Købmandsgård*.
Denne fungerer også som posthus og apoteksudsalg.
Der er ingen fastboende læge og sygeplejerske på øen.
En gang om måneden kommer der en læge til øen.

Har du brug for hjælp af en læge el lignende på Tunø
Link

Turisme på Tunø
Tunøboerne vil helst ikke have privatbiler med færgen.
Her er heldigvis gode muligheder for cykel- og vandreture.

Vandresti
På øens kystlinie er der en 8 km lang sti.
HUSK, ikke færdsel på stranden ved Nørreklint i tejstens yngleperiode 15. april – 15. juli.
Turen tager ca. 3 timer.

Ø-pas
I Ø-passet er der inspiration til at besøge 39 danske øer.
Dette pas gør det sjovt for børn og barnlige sjæle at læse om øerne, samt samle skrabe silhuetter af de danske øer i det.
I havnene eller på færgen kan du finde en plade med øens silhuet og en speciel pen, som du gnider ø-silhuetten ind i passet.
I Ø-passet er der oplysninger om hver enkel ø, sejl-tiden og afstanden, antal beboere, øens størrelse, samt en lille beskrivelse og oplevelser på øen du kan på øen.
Passet har også en QR-kode.
Brug din mobil til at scanne dig direkte til øens hjemmeside.
Ø-passer har en Facebook side – Hvor du kan dele dine oplevelser med foto & video.
Link 
Læs om Ø-pas her:
Link

Skattejagten på Tunø
Link

Cykeludlejning
Link

Traktor transport – TRAXA
Tunø har en passagertransport som er en overdækket fladvogn med bænke, forspændt en traktor.
Der arrangeres turistture rundt på øen med op til 80 personer.
Traktor transporten kan også bestille ture i forbindelse med færgeankomst og afgang til og fra destinationer på øen.
Link

Hjemstavnsmuseum – Egnsmuseum
Den tidligere præstegårdsstald/lade er nu et hjemstavnsmuseum.
Her kan man få et godt indblik i tunboernes liv gennem tiderne.

Engelhards gård – Stenhuset
Overfor hjemstavnsmuseet ligger en længe af *Engelhardts gård*.
Denne kampestensbygning, nu kaldet Stenhuset, indeholder foruden museet også Tunø lokalhistoriske samling samt Tunø Avis’ redaktion og net-café.

Tunø By
Det er en idyllisk by med de små huse og en særprægede kirke, hvor tårnet fungerer som fyrtårn.
Ved gadekæret ligger den gamle smedje, nu museum, hvortil der er fri adgang.
Det lille lavloftede hus fra sidst fra omkring 1800 står fuldstændig som det stod, da den sidste smed forlod det engang i 1960’erne

Thunø Kro var oprindelig Tunø skole.
Den blev bygget i 1881, og var skole indtil 1958. Derefter blev den nuværende Tunø Skole blev indviet.
I 1989 genåbnede den igen Thunø Kro.
Mejeriet er nu gæstgiveriet *Det Gamle Mejeri*.
Her kan man have selskaber op til 130 personer og der er 8 dobbeltværelser til udlejning.

Tunø Skole
Skolen bestyres af Hov Skole.
I 1958 blev der bygget en ny skole til de ca. 35 børn der dengang var på øen.
Lærerboligen var bygget et par år før.
I 2010 havde Tunø Skole seks elever og i 2016 4 elever.
Børnehaven Tunø Børnehus er en institution for børn fra 1 til 6 år på Tunø.
I 2016 havde børnehaven 3 børn.

Stalden Tunø Minigolf & Tennisbane leje
Adresse: Revet 5, Tunø
Link

Tunø Røgeri
Røgeriet ligger ved havnen.
Det er en markant bygning tegnet af MAA Erik Einar Holm.
Den er i sommermånederne er fiskebutik og restaurant.
I de store traditionelle brændefyrede ovne røges der fisk på træsorten rødel, der er fældet i Tunø Mose.
Uden for sæsonen udnyttes ovnene til produktion af røgsalt som eksporteres til bla. Tyskland og Italien.
I nærheden af havnen og en god badestrand ligger øens teltplads.
Der er toiletbygning med v/k vand og bruserum samt køkken.
I 2015 blev der bygget fem 4 personers hytter, som kan bookes på teltpladsen

Købmand
Tunø Købmandsgård åbnede i 1897 som en lokal brugsforening.
I januar 1990 blev brugsen lukket, og en gruppe af tunboer og sommerhusejere åbnede i 1985 *Tunø Købmandsgård*.
Denne fungerer også som posthus og apoteksudsalg.
Der er ingen fastboende læge og sygeplejerske på øen.
En gang om måneden kommer der en læge til øen.

Tunø Kirke
Kirken er fra 1300-tallet.
Kirken er placeret midt i Tunø by på en 17 meter høj bakke.
Inden kirken blev bygget sejlede tunboerne sejle over til Nordby kirke på Nordsamsø. Her havde de deres eget våbenhus.
Kirken blev oprindelig bygget i romansk stil, men mange ombygninger og tilføjelser giver i dag kirken en gotisk stil med våbenhus, vesttårn og en korforlængelse mod øst.
Der blev samtidig indsat krydshvælv i den oprindelige bygning, og kirken fik en kamtakker gavl med tvilling-spidsbuet højblænding.
Af den oprindelige unggotik har kirken blot bevaret den spidsbuede døråbning og et tilmuret spidsbuevindue ved siden af døren.
Kvindedøren kan i dag anes på kirkens nordside – de er i dag tilmuret.

Præstegården
Denne ligger nedenfor kirkebakken. Tunø har ingen fastboende præst, men står til rådighed for en præst fra Østjjylland, der kommer regelmæssigt til øen for at foretage de kirkelige handlinger.
Der er i en af præstegårdens længer indrettet et museum. Der er åbent efter aftale.

Tunø Fyr
Ideen til indretning af Tunø Fyr i kirketårnet kan tilskrives grundlæggeren af Det Kongelige Søkort-Arkiv Poul de Løvenørn (1751-1826).
Han var under en tjenesterejse i 1798 blevet præsenteret for ønsket om et fyr på Tunø.
I 1801 blev det 11 meter høje kirketårn indrettet som lampefyr.
I 1846 blev der installeret et et linseapparat.
I 1906 blev tårnet forhøjet med ca. 7 m, samtidigt med ændringen til vinkelfyr.
I 1921 fik fyret installeret blaugasbrænder og til hjælp for fiskerierhvervet fik fyret i 1923 indlagt en hvid vinkel, der angav sejlretningen til Tunø havn.
Fyret er stadig i drift.
Før i tiden havde Tunø sin egen fastboende præst. Præsten fungerede også som øens fyrmester, og det hed sig, *at på Tunø sover præsten hos fyrmesterens kone*.

I dag kan man komme op i Fyret, hvorfra du kan ane Aarhus´s regnbue Aros.

Havmøllepark
Havmølleparken kan du se fra Tunøs vestside.
Denne er verdens ældste havmøllepark.
Der er ca. 10 stk, 63 m høje møller, som bliv sat op i 1995.
Disse er en flot milepæl for vindenergi og er opsat af Vestas.

Tunø Avis
Foreningen Tunø Avis holder til i Stenhuset på Hovedgaden.
Link

Tunø Festival
Denne musikfestival har siden 1987 været afholdt hver torsdag til søndag, i den første uge i skolernes sommerferie.
Musikprogrammet indeholder primært folk, irsk, dansk og rock.
I det store telt er der en hovedscene, hvor alle koncerter afholdes.
Om aftenen udfyldes pauserne i musikprogrammet af musikere på den lille blues-/Stiftenscene.
På den indhegnede festivalplads er der et mindre telt kaldet Heinekenteltet, hvor der er bar og hyggeområde til gæsterne.
Ved siden af finder man Teepee’en som sælger mad.
Der er også en restaurant på området kaldet TUMA (en forkortelse for Tunø Mad) – her der serveres mad og drikkevarer.
Den lokale købmand har også en lille shop på pladsen, her kan de mest almindelige varer kan købes.
Derudover er der også andre små mad salgsteder.
I børneteltet er der underholdning fra kl. 10-21 for børn.
Ud over det store festivalprogram, er der flere steder små scener rundt på øen.
Desværre besluttedes det i 2020 at ophøre med at afvikle Tunø Festivalen fremover.
Link

Natur
Tunø har et mild klima, som giver øen en afvekslende natur.
Landskabet veksler mellem stenede strande, vandhuller, klinter, skov og landbrug.
Landbruget er hovedsageligt grøntsagsproduktion.
Bakkerne er moræne og drumlinbakker (morænebakke dannet under en glidende (tempereret) gletsjer.), samt lavningen er marint dannet.
Tunøs højeste punkt er den 24 m høje bakke *Bjerget*.
Mod øst har nedbrydningsmateriale fra klintekysterne aflejret sig i Revet.

Fra Thunøsund ligner det at Tunø i 2 øer. Det var det også engang i fordums dage.
Sejler man fra Aarhus og har kurs mod Tunø kan man i klart vejr se Tunø som 2 øer.
Da orkanen Bodil hærgede i 2013, blev rigtig mange træer væltet omkuld og man kunne se at området omkring Mosen der bestod af ca. 1 m. muld og underneden var der strandsand.

Muldlaget i den nordvestlige del af sundet er kun halvt så tyk som resten.
Det må derfor være den yngste del, hvor der har været havvand.

Det har været kendt at Tunø har været delt i 2. Men man har været usikker på om øen hang sammen i en af enderne eller Sundet rendte helt igennem.
Kigger man på Google Earth ser det ud til at sundet har rendt helt igennem. Der ses en tydelig lavning på kystlinjen hvor man ser havet som det eneste sted.
Det kunne så tyde på at det er der, den sydlige sundtragt har været i sin tid.

Øen er inddelt i områderne: Mosen, Nørreklint, Revet, Stenkalven, Sønderklint, Tunø by, Tunø Røn (sandodde i den østlige ende).
Vest for øen ligger sandbanken Tunø Knob. Her indviede Midtkraft i 1995 en vindmøllepark med ti 45 m. høje Vestas V39 vindmøller på 500 kW.
Disse producerer strøm til ca. 2.800 husholdninger.
Der er lavet undersøgelser, som viser at møllerne ikke generer dyrelivet i området.

Fuglelivet
Øen har ikke meget strandeng eller fladvand, og derfor begrænses fuglelivet til kun 17 vadefuglearter.
Ca. 50-70 par tejster har siden 1950 bygget redegange i klinterne.
Ved klinterne yngler ca. 30 par stormmåger.

Dyrelivet
Af padder er de mest almindelige lille vandsalamander og grønbroget tudse.
Der blev i 1990 udsat rådyr, og derudover er der vildtet fasan, agerhøne og hare.
Langs Sønderklint og på sandrevet Tunø Knob kan man være heldig at se sæler.
Der ses hyppigt marsvin omkring Tunø. Disse marsvin yngler bla. ved Mejl Flak nord for Tunø.

Plantelivet
Ved klinterne vokser der Horse-Tidsel, stenurt, Rød Arve og Læge-Oksetunge.
Af strandplanter er der bla. Kruset Skræppe, strandkål, strandarve, marehalm, cikorie, Liden Klokke, gederams, hedelyng og musevikke.

Hele Tunø har fra 1965 stortset været fredet – med undtagelse af Tunø By, havnen og lossepladsen (syd for havnen). 
Fredningen gik oprindelig ud på at bevare de smukke landskaber og udsigter mod bebyggelser mv.
Siden er det også blevet vigtigt at beskytte tejsten, som er ynglefugl på Tunø, da den er gået stærkt tilbage i Danmark.
Nogle vandhuller er også blevet oprenset senere, af hensyn til den grønbrogede tudse der har sin nordligste udbredelse på Tunø og Samsø.

Historie
Der er arkæologiske fund, som fortæller at Tunø har været beboet siden 2.500 f.Kr.
Øens navn, Tunø stammer formodentlig fra det oldnordiske *Thund*. Dette betyder *forhøjning* eller *svulmen*, og som henviser til synet af øen på afstand.
Tunø By kan dateres helt tilbage til 1100-tallet.

I 1216 nævnes Tunø første gang på skrift. Der var da Valdemar Sejr bytter eller mageskifter øen *Thund* med biskoppen i Aarhus.
Tunøs egeskov forsynede domkirkebyggeriet i Aarhus med tømmer.
I stedet for at betale skat til kongen blev tunboerne pålagt en årlig skat på 1000 skrubber (flad fisk).
Senere blev Tunø udskilt fra Århus Stift, og beboerne købte selv Tunø.

Hovederhvervene for tunboerne har gennem tiderne hovedsageligt været landbrug og lidt fiskeri.
Mange har også tjent til livets ophold som sømænd på fragtskibe i både indenrigs- og udenrigsfart.
Der har kun været ganske få tunboere, der har været selvstændige skippere eller haft del i et fartøj.
Rundt om Tunø er der store lavvandede områder. Disse gjorde, at i 1700-tallet var bjærgning og lodsning en naturlig indkomstkilde for øens landmænd med en fortid i deres ungdom som sømænd.
Mange tunboere arbejdede også i de egeskove, som dækkede store dele af øen.

I 1895 kom den første telefon på Tunø, på Tunø Skole.
Senere blev der oprettet en telefoncentral og telegrafstation.
Fra 1895, til 1952 var det statstelefonen. Dette blev fra 1952 overtaget af Jydsk Telefon.

I 1911 blev *Thunø Bys Vandværk* dannet.
Vandværket blev anlagt midt i byen, hvor vandet blev pumpet op vha. en vindmølle, og vandtanken blev etableret ved kirken.

I 1921 boede der 225 på Tunø.
Der var mejeri, skole med elever på alle alderstrin, posthus, smedje, to købmænd, brugsforening, vandværk med vandtårn, en nyanlagt havn, to motordrevne møller samt en fastboende præst.
Derudover var der færgeforbindelse med Sjælland.
I farvandet imellem Tunø og Samsø sagtnede DSB-færgen farten, mens en lille kutter fra Tunø lagde op til siden af færgen.
Via en luge på den store færges vogndæk blev passagerer og fragt overført til Tunøbåden.

I 1952 boede der 200 mennesker på Tunø.
Store dele af øen var opdyrket med korn og græsmarker.
Der var mejeri, købmand, brugsforening og posthus.
I 1952 blev det besluttet af en gruppe tunboere at lave et lille vekselstrømsanlæg.
Arbejdet og placeringen blev overladt til firmaet Reimann fra Aalborg. Der blev oprettet ledningsnet og installationer.
I 1953 startedes den 15 hk store Bukh-dieselgenerator, og der kunne nu leveres strøm fra kl. 16 til 22.
Kapaciteten blev kort tid efter udvidet med en 5 hk.-motor. Derved kunne der køres igennem om natten, hvor forbruget var meget lavt.
Efter et års tid var de fleste af Tunø beboere brugere, og der blev købt en 40 hk-motor og senere én på 60 hk.
I 1952-53 lagde Jydsk Telefon et kabel til Jylland.
I 1961 forsvandt telefonpælene og kablerne blev nedgravet.
I 1966 lukkede mejeriet og der er nu gæstgiveri.
I 1970 blev der lagt et elkabel fra Samsø til Tunø, samt et jordkabel til to transformere blev nedgravet, og resten ført i ledninger.

Odder Kommune etablerede i 1970’erne en ny kildeplads og et vandværk ca. 500 meter nord for det gamle mejeri.
Tunø Bys Vandværk købte vand af kommunen, og de gamle forbrugerinteressenter havde fortsat deres egen bestyrelse.

I 1974 blev Tunø telefoncentral som den sidste af Jydsk Telefons centraler automatiseret.
I 1992 besluttede Odder Byråd at privatisere værket på Tunø. Derefter besluttede tunboerne at overtage anlægget.
I 1993 udkom øens lokalavis *Tunø Avis* for første gang.
Den udkommer den første onsdag hver måned med otte sider.
Avisen ejes af *Foreningen Tunø Avis*, og det praktiske arbejde udføres af foreningens ca. 390 medlemmer.
I 1994 monterede vandværket vandure, og ledningsnettet gennem byen blev renoveret og løbende moderniseret.

I 1990’erne blev der bygget ældreboliger med et tilknyttet sundhedscenter på Tunø.
I 2000 blev færgelejet placeret uden for selve havneområdet. Derved generer ind- og udsejlingen ikke sejlbådene i selve havnen.
I 2005 blev der bygget et nyt pakhus på havnen.
I 2007 blev der på vandværket installeret automatisk overvågning.

Oldtidsfund
De seneste fortidsfund der er gjort på Tunø, kan ses her:
Link

Efter at have overnattede ved en efterskole gennem *Brug Min Baghave* tog Alfred & jeg færgen kl 9 mod Tunø fra Hou.

Det var en dejlig skøn sommerdag i Danmark og sejlturen gik stille og roligt.
Vi ankom og gik igennem havnen og hen til Tunø camping. Vi kom forbi et område hvor der var en stor naturlegeplads, hængekøjer og picnic steder lige hvor havnen og campingområdet mødtes.
Herfra fortsatte vi langs stranden og helt ud til Tunøs østligste spids.

Vi tog strækket fra det østligste punkt og hele nordkysten af Tunø langs stranden skiftevis på stien oppe på klinten.
På et tidspunkt kommer man til Nørreklint, hvor man skal gå oppe på skrænten i fuglenes yngleperiode, da der bor tejster i klinten, som skal have ro.
Heroppe fra er der også en virkelig smuk udsigt til Jylland og Samsø.

Kort, så fortsatte vi hele vejen rundt på Tunø til Sønderklint.
Vi er generelt glade for at gå på stranden eller oppe på klinterne og nyde havet og dets nuancer.
På Tunøs nordvestlige punkt er der et lavere område, hvor der bla. er toiletter.
Her er vandet utrolig klart og stenen er så fine.

Omkring Sønderklint gik vi ind midt på Tunø. 
Her fandt vi fugletårnet (Øvrevej) på Bjerget, som er Tunøs højeste punkt.
Herfra kan man se meget af Tunø og er virkelig et besøg værd.

Vi gik videre ind til Tunø By. Her gik vi på Tunø Hovedgade.
Her kom vi bla. til Købmandsgården – hvor Alfred gik ind med sit Skattekort.
Skattejagten fik han på Tunø færgen og var et sjovt indslag for ham hele vejen rundt på øen – kan klart anbefales hvis man har børn med på tur 🙂

Vi kom forbi Kirken og kirketårnet som også virker som Fyr. Det er jo ret smart!

Flere steder gennem byen er der boder. Her er bla. loppe fund, men også grønsager & frugt. 
Her var bla. kartofler og løg – frisk fra Tunøs egne marker.

Vi gik videre igen, og kom helt tilbage til Havnen.
Her lagde vi os i hængekøjerne og slappede af efter den fhv. lange vandretur rundt.

Alfred mødte én fra sin klasse helt filfældigt – sjovt, hvor lille Danmark alligevel er.
Hun var selv, med venner sejlet til Tunø fra Aarhus – lyder som en skøn tur.

Tunø kan klart anbefales – her var skøn Øro & Øliv i topklasse.. og ingen biler…

Skattekortet kan findes her: 
Link