- Tunø Kirke og Fyr -

Danske fyrtårne har gennem historien spillet en afgørende rolle i søfarten og har flere karakteristiske træk:

1. Strategisk placering

• De ligger typisk ved farlige kyster, sejlruter eller sandbanker, fx Skagen, Hanstholm og Anholt.

• Mange fyr er opført på højt terræn eller er selv bygget høje for at opnå maksimal rækkevidde.

2. Forskellige typer af fyr

• Højfyr: Store fyrtårne, fx Rubjerg Knude Fyr og Dueodde Fyr.

• Mellemfyr: Fx Fornæs Fyr, som hjælper med navigation.

• Lavfyr: Mindre fyr placeret tæt på vandet, fx Esbjerg Havn Fyr.

• Bagfyr og forfyr: Anvendes i par til at lede skibe ind i havne, fx Kegnæs Forfyr og Bagfyr.

3. Unikke lyskarakteristikker

• Hvert fyr har sin egen rytme af blink (flammehøjde, lysfarve og interval), så søfolk kan identificere dem på søkortet.

4. Konstruktion og arkitektur

• De ældste fyr var åbne kulfyr (fx Kullen Fyr i Sverige, der betjente danske skibe).

• Senere kom lukkede fyr med linseapparater, som Fresnel-linser, der forstærker lyset.

• Materialer varierer fra mursten (Hirtshals Fyr) til beton (Hanstholm Fyr).

5. Historisk betydning

• Mange fyr er opført i 1800-tallet, da søfarten voksede.

• Poul de Løvenørn spillede en central rolle i etableringen af danske fyrsystemer.

6. Kulturarv og turistmål

• Mange fyr er åbne for besøg og giver panoramaudsigt, fx Stevns Fyr og Skagen Fyr.

• Nogle fyr er omdannet til museer eller naturoplevelser.

Danske fyr kombinerer funktionalitet, historie og naturskønne omgivelser, hvilket gør dem til både navigationshjælp og kulturarv.